PRÆMIERET PARKBEBYGGELSE I SØFTEN

Bebyggelsen er et resultat af en konkurrence vundet i 2005. Byggeriet og landskabet modtog i oktober 2008 Favrskov Kommunes arkitekturpris, med følgende overskrift:

”Bebyggelsen præmieres for sin karakterfulde arkitektur, der i en velformet bebyggelses- og landskabsplan udnytter kvaliteterne i grundens gamle beplantning og storslåede udsigtsmuligheder”.

Bebyggelsen består af et punkthus på 5 etager samt 8 stænger med rækkeboliger. Overordnet er bebyggelsesplanen struktureret om tre elementer; Udsigten, Søen og de eksisterende træer på grunden.

Overordnet har vi lavet en stor landskabspark, hvor de eksisterende store Kastanietræer, Navr, Bøg, El, Ask, Kirsebær samt en lille frugtlund er vigtige elementer i bebyggelsesplanen. Bygningerne er alle orienteret så de er med til at fremkalde udsigten, og er placeret så de eksisterende træer kan bevares.

Punkthuset ligger som et referencepunkt i den nordlige del af grunden, med en smuk udsigt over søen samt det lange landskabskig ned gennem en grøn kile og ud over engen.

I parken er der anlagt et stisystem og det eksisterende vandhul er opgraderet til sø. Der er plantet en række nye træer af blandede arter, der på sigt vil være med til at give karakter til det nye boligområde.

SAG:

1 præmie, Vundet konkurrence

65 rækkeboliger

15 lejligheder

BYGGEPERIODE:

2007 - 2008

STED:

Elgårdsmindeparken, Søften

BYGHERRE:

Exact Group /EGM

SAMARBEJDSPARTNERE:

Sahl Arkitekter

LB - Consult