NYT FRA ARKPLAN

Velkommen til Karin

Tegnestuen har fra d. 04.08.10 ansat landskabsarkitekt Karin Rasmussen. Vi er glade for at hun nu er en del af Arkplan.

NYT DESIGN

Vi har omlagt vores hjemmeside til TYPO3 - tak til vores tyske ven HR. Eschle.

ÅLBORG

Så kommer der en ny IKEA til Ålborg.
IKEA har valgt, efter godt samarbejde med rådgivergruppen på IKEA Odense, at fastholde samme rådgivergruppe. Butikken ibrugtages i 2010.

ÅRHUS

ARKPLAN er af Århus Kommune udpeget til at være landskabsarkitekter på renoveringen af Karré 345 beliggende på Trøjborg. Resultatet af en række beboermøder er ved at konkretiseres i et projekt, der efterfølgende skal godkendes i byrådet.

TEGNESTUEN

Tegnestuen er gået fra 2D til 3D projektering i form af Auto Cad 3D Civil.

ÅRHUS

I forbindelse med Dansk Supermarkeds nye Non Food lager ved Årslev, er ARKPLAN i gang med at udarbejde en masterplan for området. Masterplanen skal samle alle krav fra lokalplan og WWM redegørelse, til en ny flot sammenhæng. Udfordringen ligger b.la. i at indbygge 300.000m3 jord.

NYBORG

Tegnestuen er påbegyndt renoveringen af Boligforeningen Sprotoften afdeling 2. Projektet støttes af Landsbyggefonden. Licitationen er afholdt og resultatet var meget positivt for Bygherre. Tegnestuen er efter-følgende påbegyndt skitseringen af AFD. 1

BALLERUP

I samarbejde med Arkitektfirmaet Mannik & Storm og Niras, udarbejdes der et nyt Domicil og erhvervsbygning for bygherre C. Reinhardt A/S. Byggeriet er igangsat

SØFTEN

Elgårdsmindeparken har modtaget arkitektur-prisen 2008 i Favrskov Kommune, bl.a. med følgende begrundelse:
"Bebyggelsen præmieres for sin karakterfulde arkitektur der i en velformet bebyggelses- og landskabsplan udnytter kvaliteterne i grundens gamle beplantning og storslående udsigtsmuligheder"

ODENSE

ARKPLAN tegner i samarbejde med WHITE arkitekter og OBH Gruppen den nye IKEA i Odense. Bygningen udgør 35.000m2 og tages i brug i 2009.

VALBY LANGGADE

I samarbejde med Arkitektfirmaet Mannik & Storm og Midt Consult udarbejdes en kombination af boliger og plejecenter på Valby Langgade i København. Opgaven består i design af veje, pladser og gårdrum.

ÅRHUS

På baggrund af bebyggelsesplan fra ARKPLAN udarbejdes, i samarbejde med Toggerbo Arkitekter, lokalplan for boligprojekt med 19 boliger i Trige ved Århus. Lokalplan for området er under udarbejdelse.

UDSTYKNINGER I KIRKE HVALSØ

På baggrund af bebyggelsesplan udarbejdet af ARKPLAN, udarbejder vi lokalplan i forbindelse med udstykningen af 39 grunde i Kirke Hvalsø. Grundene er alle beliggende på en skråning med udsigt ned til sø.

ELGÅRDSMINDEPARKEN

Første etape er i samarbejde med Exact Group, Sahl Arkitekter og LB Consult færdiggjort. Både bebyggelsen og parken tager sig smukt ud - til glæde for beboere samt de lokale, der bruger parken som udflugtssted.

IDOM RÅSTED

Den vundne konkurrence Idom Råsted er færdiggjort og udført. Stedet, der er støttet med midler fra Lokale- og Anlægsfonden, samler alle aktiviteter, såsom sport, børnehave, mødelokaler og butik i et lokalt kraftcenter.

FOREDRAG

Tegnestuen har afholdt foredrag med titlen "Landsbyernes udviklingsmuligheder" for landsbyerne Foldby, Norring og Korsholm. Foredragets udgangspunkt er det fremtidige scenario og drømme for den konkrete landsby.

ÅBENRÅ

Tegnestuen er blevet prækvalificeret til renoveringen af Boligforeningen Kolstrupgård i Åbenrå i samarbejde med WHITE arkitekter og Ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen.

UDSTYKNING VED VIBORG

ARKPLAN er, som bygherrerådgiver, i gang med udstykning af 28 villagrunde i Løvel. Grundene er placeret omkring en nyanlagt sø. Byggemodning påbegyndes i efteråret 08.

HORSENS

Tegnestuen har i samarbejde med SKALA Arkitekter skitseret og projekteret Magnetboliger i Vestergade, Horsens. Tankerne bag projektet er at skabe et urbant gårdrum, som både løser de funktionelle behov og har sin egen æstetik.

UDSTYKNING VED HØRNING

Tegnestuen arbejder med udstykningen af 20 villagrunde i Adslev. Lokalplan forventes igangsat efterår 08.

TRENT JONES TERRACE
ARCHITECTURE MUST BURN
ELGÅRDSMINDEPARKEN
FORBINDELSE
GRAFFITI
INFRASTRUKTUR
PARLØB
STISYSTEM LUEBKER GOLF RESORT
TERRÆNREGULERING