landskabsarkitekter
fakta
Type: Byudvikling
Beliggenhed: Støvring, Nordjylland
År: 2018 - 2019
Bygherre: Rebild Kommune
Samarbejdspartner: LE 34, Projektgruppen
Projektet ’Brikken’ er et vundet konkurrenceforslag, som er blevet udarbejdet i samarbejde med LE34 og Projektgruppen. Projektet omfatter en udviklingsplan for en ny bydel i Støvring Ådale og for, hvordan Støvring i fremtiden forbindes henover det lokale baneområde.
Projektet vil bidrage til, at der i Støvring skabes nye bymæssige kvaliteter med offentlige byrum og opholdsarealer, nye boformer, samt funktioner til det uformelle fritids og foreningsliv.
Bebyggelsen vil indeholde ca. 325 boliger, som efterfølgende vil udbydes til forskellige developere. Bydelen opdeles i tre forskellige kvarterer, der hver især vil give en særlig stemning og karakter til bebyggelsen.
I planen lægges der stor vægt på, at der kommer en torveplads med byliv, både for de kommende beboere og for alle, der bevæger sig gennem området.