landskabsarkitekter
fakta
Type: Byrum
Beliggenhed: Lemvig, Vestjylland
År: 2016-2018
Bygherre: Lemvig Kommune
Samarbejdspartner: Lemvig Kommune, Borgergruppe
Weibelsgade
"Det nye byrum er en repræsentant for den kvalitet som man ønsker i de fremtidige byrum i Lemvig."
Tegnestuen har udført tre byrumsprojekter for Lemvig Kommune i forbindelse med deres projekt ”Lemvig på bagsiden”. Disse tre projekter er Borgmesterhaven, Gadefornyelsen i Weibelsgade og etablering af det nye borger og foreningshus ”Vasen”.
Weibelsgade er det første etablerede projekt i ”Lemvig på bagsiden” og blev etableret i efteråret 2018.
Det nye byrum i Weibelsgade er en repræsentant for den kvalitet som man ønsker i de fremtidige byrum i Lemvig. Projektet skaber et nyt byrum omkring et betonrelief, der opdeler forside og bagside, og som efterlader et rum, som giver plads til aktivitet eller ophold.
Projekterne er alle eksempler på, hvorledes man omdanner bagsiden af Lemvig eller overskydende arealer til attraktive byrum med smuk beplantning og fremtrædende landskabsarkitektur. I alle projekter er der indarbejdet et iøjefaldende belysningsprojekt. Arkplan har i samarbejde med Lemvig Kommune desuden udarbejdet et kvalitetsprogram/designmanual kaldet ”Lemvig på bagsiden” samt en ”Grøn strategi” der skal sikre, at byen fremover får flere grønne og bedre byrum.